
EmballageForum
EmballageForum er for alle, der har interesse i design, udvikling, produktion og salg af emballageprodukter. Brancheforeningen samler aktører inden for emballageområdet i et fagligt netværk, der danner rammerne om faglig udvikling, markeds- og ledelsesinspiration, trends og teknik samt ny lovgivning.
I EmballageForum finder man inspiration og viden om alle aspekter i emballageuniverset. Lige fra design og trends i brug af materialer og emballagetyper, til hardcore viden om fødevarekontaktmaterialer og miljømærkning og anprisninger.
Der afholdes ca. 8 årlige arrangementer i form af webinarer og fysiske møder og med den årlige emballagedag som branchens fælles samlingspunkt.